Spring til indhold

Messer i Chile

Eksportrådet på ambassaden i Santiago deltager løbende i messer indenfor en række sektorer i Chile – og også i stigende grad i Peru.

Kort fortalt går ambassadens/Eksportrådets koncept ud på, at danske virksomheder bliver tilbudt en ”all inclusive” deltagelse på en given messe. Det vil sige, at ambassaden står for alt det følgende:

· Alt det praktiske før, under og efter messen. Det vil bl.a. sige 100 % færdigt, flot design af den Danske Pavilion med dertil hørende turn-key standpladser til de deltagende danske virksomheder, al dialog med messearrangøren i tiden op til og under messen, 24/7 tilstedeværelse fra ambassaden under hele messen til brug for al form for assistance til de deltagende virksomheder, oversættelse/translatør-service, ambassadeområde i den Danske Pavilion til fri afbenyttelse og meget andet.

· Løbende PR-arbejde med henblik på at tiltrække størst mulig opmærksomhed til de danske virksomheder. Herunder bl.a. en reception i den Danske Pavilion med 15 invitationer til hver deltagende virksomhed så nøglekontakter kan inviteres, samtidig med at øvrige interessante aktører vil blive inviteret fra ambassadens side og ambassadøren vil være tilstede.

· Mulighed for at ambassaden sætter møder op med relevante aktører, potentielle kunder osv.

Ambassaden forsøger hele tiden at udvikle og forbedre servicen yderligere, så forslag er altid velkomne. Og prisen? Det meget interessante er her, at ambassaden – under forudsætning af modtagelse af støttemidler fra Eksportrådet i København til formålet – kan tilbyde en særdeles konkurrencedygtig pris for den samlede deltagelse på en messe. Den nøjagtige kvadratmeterpris vil naturligvis variere alt efter den konkrete messe, men det kan garanteres, at prisen for deltagelse i den Danske Pavilion vil være særdeles fordelagtig. Hvis yderligere information om ambassadens forskellige messedeltagelse ønskes, kontakt venligst handelsafdelingen.

Eksportrådet på ambassaden kan kontaktes dagligt kl. 9:00-17:00. Fredag kl. 9:00-14:00.

 

 

Handelschef Maria Mesonero Kromand

+56 (2) 2941 5111

 

Eksportrådgiver Aksel Jensen

+56 (2) 2941 5109

 

Eksportrådgiver Casper Rundager

+56 (2) 2941 5103

 

 

 

Møder kun efter forudgående aftale.