Messer
The Trade Council, i samarbejde med fremstødskoordinatorer i Danmark, tilbyder danske virksomheder en ”all inclusive” deltagelse på en given messe.
Det vil sige, at ambassaden/koordinator står for alt det praktiske før, under og efter messen, herunder:
- Et færdigt og flot design af den Danske Pavillon med dertilhørende turnkey pladser til de deltagende danske virksomheder.
- Dialog med messearrangøren i tiden op til og under messen.
- 24/7 tilstedeværelse fra ambassaden under hele messen til brug for al form for assistance til de deltagende virksomheder.
- Oversættelse/translatør-service.
- Fri afbenyttelse af ambassadeområde i den Danske Pavillon.
- Mulighed for at ambassaden kan assistere i mødeopsætning med relevante aktører, potentielle kunder osv.
- Løbende PR-arbejde med henblik på at tiltrække størst mulig opmærksomhed til de danske virksomheder.
- Herunder en reception i den Danske Pavillon, hvor deltagernes nøglekontakter kan inviteres.
- Foruden dette vil øvrige interessante aktører blive inviteret fra ambassadens side og ambassadøren vil være til stede.
Ambassaden forsøger hele tiden at udvikle og forbedre servicen yderligere, så forslag er altid velkomne.
En danske fællesstand vil oftest arrangeres i samarbejde med industri eller brancheorganisation i Danmark, hvor TC Santiago vil være underleverandør til fx Danish Export Association, Landbrug & Fødevarer, Dansk Industri el.lign.
En forudsætning er således modtagelse af støttemidler fra The Trade Council til fremstødskoordinatoren for at kunne tilbyde en særdeles konkurrencedygtig pris for den samlede deltagelse på en messe. Den nøjagtige kvadratmeterpris vil naturligvis variere alt efter den konkrete messe, men det kan garanteres, at prisen for deltagelse i den Danske Pavillon vil være særdeles fordelagtig.
Nedenfor er en kort introduktion til tre større og efterspurgte messer i Chile.
Hvis yderligere information om ambassadens forskellige messedeltagelse ønskes, kontakt venligst Handelsafdelingen.
-
Aquasur
Read moreAQUASUR er den største messe indenfor akvakultur og fiskeforarbejdning på den sydlige halvkugle.
Ved AQUASUR 2022 var der:
- USD 138 millioner i omsætning som følge af messen.
- 14.393 deltagere.
- 268 firmaer med boder.
- 2.828 besøgende fra udenfor Chile (42 lande).
- 20.000 m2 messeareal.
- Stande fra 22 lande.
- Den Danske Pavilion var med 10 deltagende virksomheder den største landestand på messen i 2022.
AQUASUR afholdes hvert andet år i Puerto Montt i det sydlige Chile, og TC Santiago koordinerer i samarbejde med Danish Export - Fish Tech den danske deltagelse i messen. Danish Export – Fish Tech er af administrative hensyn er hovedarrangør og virksomhedstilmelding foregår således via Fish Tech’s hjemmeside.
For at læse mere om den seneste AQUASUR messe, klik her.
Mere information om AQUASUR 2024 vil blive lagt op løbende.
-
Expomin
Read moreExpomin er den største messe i Latinamerika indenfor mineri.
Ved Expomin 2021 var der:
- USD 679 millioner i omsætning som følge af messen.
- 46.220 deltagere.
- >1000 firmaer med boder.
- 90.000 m2 messeareal.
Expomin afholdes årligt i Santiago, Chile.
For at læse mere om Expomin, klik her.
Kontakt handelsafdelingen for yderligere oplysninger.
-
Espacio Food & Service
Read moreEspacio Food & Service er den største messe i Chile indenfor fødevarer.
Ved Espacio Food & Service 2022 var der:
- 25.158 deltagere, hvoraf 85% var beslutningstagere.
- 953 firmaer med boder.
- Deltagelse fra diverse sektorer, herunder:
- Lokale fødevareproducenter
- Lokal detailhandel
- Import og eksportpartnere
- Diplomatiske missioner
- Lokale medier
Espacio Food & Service afholdes årligt i Santiago, Chile.
For at læse mere om Espacio Food & Service, klik her.
Kontakt handelsafdelingen for yderligere oplysninger.