Spring til indhold

Markedsbarrierer

Der eksisterer en associeringsaftale mellem Chile og EU, som er en af de mest omfattende frihandelsaftaler i verden, og dækker alle områder af handlen mellem EU og Chile.

Takket være associeringsaftalen mellem Chile og EU er der stort set ingen markedsbarrierer i samhandlen mellem Danmark og Chile. Associeringsaftalen er en af de mest omfattende frihandelsaftaler i verden, og den dækker alle områder af handlen mellem EU og Chile. Aftalen, der er mere vidtgående end forpligtelserne under WTO, fjerner handelsbarrierer for importører, eksportører og investorer, såvel for varer som for tjenesteydelser. Europa Kommissionen oplyser dog om enkelte sager hvor eksportører har oplevet markedsbarrierer. Det er blandt andet tilfældet inden for landbrug og fiskeri, hvor det er forbudt at omskibe og transportere sværdfisk i chilenske havne. Ligeledes er der restriktioner på chilensk import af fostre og sæd fra geder og kvæg, som ikke må stamme fra sygdomsramte områder. Inden for medicinalbranchen er der usikkerhed om hvorvidt registreringsprocedurerne sikrer eksportørerne deres intellektuelle ejendomsret, men Chiles sundhedsministerium arbejder på at forbedre registreringsprocedurerne, så der ikke fremstilles kopier af patentvarer. Endeligt har der været sager med EU-eksportører af elektronisk udstyr, der, selvom de er blevet testet og certificeret i oprindelseslandet, er blevet pålagt yderligere certificering i Chile.

For seneste oplysninger om markedsbarrierer mellem Chile og EU henvises der til Europa Kommissionens Market Access Database

Find mere information om Eksportrådets vejledninger angående handelsbarrierer her 

Find mere information om Eksportteknisk rådgivning her

Markeds- og sektorrapporter, tal, analyser samt nyhedsbreve kan findes her

 Eksportrådet på ambassaden kan kontaktes dagligt kl. 9:00-17:00. Fredag kl. 9:00-14:00.

 

 

 

Handelschef Maria Mesonero Kromand

+56 (2) 2941 5111

 

 

 Eksportrådgiver Aksel Jensen

+56 (2) 2941 5109

 

Eksportrådgiver Casper Rundager

+56 (2) 2941 5103

 

 

Møder kun efter forudgående aftale.