Coronavirus/COVID-19 Peru
Rejserestriktioner
Nye regler eller lempelser af eksisterende regler kan indføres med meget kort varsel. Du bør derfor holde dig løbende opdateret. Du bør altid følge lokale myndigheders anvisninger.
Indrejserestriktioner
For at rejse ind i Peru som turist er der ikke længere restriktioner i forbindelse med Covid-19.
Der er derfor ikke længere krav om at skulle fremvise bevis for fuld vaccination mod Covid-19, og der er heller ikke krav om at skulle fremvise en negativ PCR test.
Brugen af mundbind er valgfri.
Børn under 12 år skal medbringe en Rejseerklæring for børn under 12 år. Voksne over 65 år skal medbringe en Rejseerklæring for voksne over 65 år
Interne rejserestriktioner
Restriktionerne for rejser mellem byer og provinser ad lande-, luft- og vandveje kan variere alt efter smittetrykket. Hold dig underrettet om de lokale restriktioner.
Rejseråd til erhvervsrejser
Læs Udenrigsministeriets rejseråd til erhvervsrejser.
Læs om rejseregler og lokale restriktioner nedenfor.
Indrejserestriktioner for erhvervsrejsende
Se venligst under afsnittet Rejserestriktion
Lokale regler
Nye regler eller lempelser af eksisterende regler kan indføres med meget kort varsel. Du bør derfor holde dig løbende opdateret. Du bør altid følge lokale myndigheders anvisninger.
For at holde dig opdateret om lokale regler, så bør du undersøge regler hos de lokale myndigheder.
Hvis du bliver syg
Hvis du får symptomer, der kan give mistanke om COVID-19, imens du rejser i udlandet, skal du selvisolere og følge de lokale myndigheders anvisninger samt hurtigst muligt tage kontakt til din rejseforsikring.
Du bør derudover følge de lokale myndigheders anvisninger.
Hvis du har mistanke om at være smittet med COVID-19 kan du ringe eller skrive til Sundhedsministeriets WhatsApp på 952842623 eller skrive til e-mailen [email protected].
Du kan også ringe gratis til 113 fra fastnet eller mobil, 24 timer i døgnet.
Læs mere på myndighederne hjemmeside.
Hvis de lokale myndigheder beder dig om at gå i karantæne eller tage andre forholdsregler, bør du følge deres anvisninger. Du bør også samarbejde med de lokale myndigheder om kontaktopsporing, hvis det bliver relevant.
Udenrigsministeriet kan ikke påvirke de regler, som andre lande vælger at indføre for at forhindre videre smittespredning.
Du kan altid kontakte ambassaden eller Udenrigsministeriets Globale Vagtcenter 24/7 ([email protected] / +45 3392 1112), hvis du har brug for rådgivning.
Udenrigsministeriet modtager mange spørgsmål om, hvordan man skal forholde sig, hvis man bliver syg i udlandet.
Læs svarene på de mest almindelige spørgsmål.
Læs mere om symptomer på COVID-19 hos Sundhedsstyrelsen.
Visum og opholdstilladelse
Du kan læse mere om andre landes pas- og visumregler.
Læs mere på den peruvianske regerings immigrationshjemmeside: https://www.gob.pe/migraciones
Indrejse i Danmark
På coronasmitte.dk kan du læse om krav ved indrejse i Danmark.
Udenrigsministeriet kan ikke besvare spørgsmål om indrejse eller transit i Danmark. Sådanne spørgsmål skal stilles til myndighedernes fælles corona-hotline. Du kan finde kontaktoplysninger og åbningstider på coronasmitte.dk.
Udenrigsministeriet kan ikke svare på sundhedsfaglige spørgsmål om coronavirus/COVID-19, vaccination eller test. Sådanne spørgsmål skal stilles til den myndighedsfælles hotline. Du kan finde kontaktoplysninger og åbningstider på coronasmitte.dk.
Mere information
Myndighedernes hjemmesider og sociale medier:
- Regeringens hjemmeside om Coronavirus
- Perus sundhedsministerium (på spansk)
- Sundhedsministeriets Twitter
Ring gratis (24/7) til Perus Sundhedsministerium på 113, fra både mobil og fastnet-telefon ved henvendelse om Coronavirus.
Skriv (24/7) til Perus Sundhedsministerium på WhatsApp via +51 9 5284 2623 eller via [email protected].
Sundhedsministeriet har udviklet en App PeruEnTusManos, hvor du får information om bl.a. risikozoner, du bør undgå, udviklingen af COVID-19 i Peru m.m.
Peruanske nyhedsmediers hjemmesider:
Udenrigsministeriet og den danske ambassade rådgiver ikke om sundhedsfaglige spørgsmål, men henviser til Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut.
De danske myndigheder har samlet informationer om den danske indsats mod coronavirus/COVID-19 på coronasmitte.dk.
Rejsevejledning
Udenrigsministeriets rejsevejledninger indeholder gode råd og nyttige oplysninger for bestemte lande, primært rettet mod turistrejsende fra Danmark.
Udenrigsministeriet har ikke en rejsevejledning for Peru. Ambassaden opdaterer i stedet informationen nedenfor.
Vi henviser til andre landes rejsevejledninger.
Kontakt
Du kan kontakte ambassaden i Santiago telefonisk +0056 229415100 mellem kl. 9.30-12.00 (lokal tid) eller til konsulatet i Lima +0051 1 2644040 inden for almindelig åbningstid.
Du kan altid kontakte Udenrigsministeriets Globale Vagtcenter 24/7 ([email protected] eller +45 3392 1112).
Du kan også downloade vores app Rejseklar og tilmelde dig Danskerlisten, så modtager du information direkte fra os, hvis der indføres nye, større restriktioner i Peru, eller hvis der i øvrigt opstår en krisesituation.
Hvis du ikke har adgang til app’en, kan du tilmelde dig Danskerlisten via vores hjemmeside.
Senest opdateret den 21.04.2023.
danskerlisten
Tilmeld dig - for din sikkerheds skyld!Det er dit ansvar at overholde ind- og udrejseregler i de lande, du rejser til. Det er de lokale myndigheder i de enkelte lande, der fastlægger reglerne og afgør, om du overholder dem. Derfor anbefaler vi, at du undersøger de aktuelle, lokale regler og retningslinjer, inden du rejser.
Udenrigsministeriet i København og de danske ambassader og konsulater i udlandet vil ikke kunne oplyse mere end, hvad du kan læse her på siden. Vi tilstræber, at oplysningerne på siden er opdaterede, korrekte og dækkende. Vi kan ikke drages til ansvar for evt. problemer med ind- og udrejse, uanset oplysningerne på hjemmesiden.